Formidling & Foredrag
De essentielle indsatser for at skabe forståelse for vores natur og biodiversitet

At holde en padde i hånden og få mulighed for at se den på helt tæt hold kan fascinere de fleste.
Såvel børn som voksne har en indlejret nysgerrighed overfor naturen. Børn har let ved at finde begejstringen frem over de finurlige detaljer, mens mange voksnes nysgerrighed ofte vækkes, når formidlingen rammer nær et eksisterende interessefelt. Haven, lokalområdets sjældenheder, tranetrækket, sommerfuglene, pindsvinet, ræven, honningbierne eller grøftekanten er manges indgang til at ville vide mere.
Jeg tilbyder formidling via foredrag og biodiversitetsvandringer. Hver formidling er unik ved at tage udgangspunkt i områdets natur, og vinklingen af formidlingen bliver tilpasset målgruppen.